onsdag den 20. februar 2013

Så begynder det snart!


20/2 - Jeg har nu været i praktik i to uger, og jeg har været hele turen rundt i køkkenet. Jeg har været i fuldkosten, i smørrebrødsafdelingen, i diæten og en tur nede og stå i kantinen.
Jeg havde aftalt med Anette at skulle denne tur rundt til de forskellige afdelinger for at få et indblik i dagligdagen i køkkenet, i hvordan det hele fungerer, og hvilke råvarer der bliver brugt.
Udsigten fra "mit" køkken :)
Det var været meget spændende at se hvilke råvarer de bruger her i forhold til hvad man ville bruge i Danmark. Der bruges sjældent friske kartofler i stedet bruges enten vakuumpakkede kartofler eller kartofler på dåse. Derudover bruges ikke friske grøntsager til dagens ret, men derimod frosne grøntsager, og hver patient får kun 50 gram grøntsager ved hovedmåltidet!
En anden ting jeg har lagt mærke til er at der bruges rigtig meget mælkepulver i stedet for mælk (som når det bruges er UHT-behandlet).
Så fra i morgen begynder det jeg kom herop for - jeg skal til at kigge på kostplaner til patienterne og regne lidt på det hele. Hvilket godt kan komme til at blive lidt af en udfordring da mit kostprogram ikke indeholder mange af de råvarer som bruges heroppe, og der skal serveres grønlandsk 3 gange om ugen. Men det må man tage med som en udfordring - og en jeg glæder mig til! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar